Hvad er de 7 grundfølelser?

Vrede
Det vrede ansigt, er det ansigt vi lægger mest mærke til og spotter hurtigst. Det skyldes, at vrede er den følelser, der er farligst for andre mennesker, da den potentielt kan føre til voldelig adfærd og drab. Derfor kan det også være virkelig udfordrende at have en vred baseline, da folk automatisk sætter os i ”fjende” kassen og er ekstra vagtsomme og forsigtige i vores selskab.

Vrede oplader kroppen med energi og gør os kampklar. Det er en følelse, der som regel skaber handling, og som fortæller os, at grænser er blevet overskredet, eller vi føler os truet.

Når vi er vrede, kan vi opleve at medfølelsen med andre mennesker mindskes eller helt forsvinder, og der kan være en tilbøjelighed til at se mennesker som objekter – dvs. vi tingsliggør dem. Vores perception bliver også begrænset, og vi bliver mere fastlåst i vores verdensbillede.

Universel trigger: Når noget eller nogen står i vejen for vores mål.

Følelsens funktion: Stoppe, fjerne eller hindre mennesker, ting eller situationer i at true eller stå i vejen for vores mål.

Afsky
Afsky er knyttet til vores 5 sanser. Det vil sige, at vi kan opleve afsky, når vi ser, hører, mærker, smager eller lugter noget, som vi har aversion imod. Det behøver ikke være fysisk tilstede, for at afsky opstår – alene tanken kan vække følelsen meget tydeligt.

Formålet med afsky er at gøre os opmærksomme på, at noget kan være forurenet, fordærvet eller giftigt og dermed skadeligt for os. Hos børn ser man dem eksempelvis stikke tungen lagt ud af munden, når de spiser noget de ikke kan lide, og på den måde falder det de har i munden, som vækker afsky, ud.

Ifølge evolutionsteoretikere skulle udtrykket advare andre mod dårlige og farlige fødevarer. Udtrykket kan også ses, når nogen har fjendtlig hensigt – ligesom når ulven knurrer. I det tilfælde er det kombineret med vrede.

Universel trigger: Anstødelige ting, materialer, konsistenser samt anstødelig adfærd

 Følelsens funktion: Komme væk fra, blokere eller fjerne kilden til afsky

Tristhed
Tristhed skaber en følelse af energiforladthed og afkræfter kroppen. Vi vender opmærksomheden indad, så vi får mulighed for at sørge over det, vi føler, vi har tabt eller mistet og til at forstå hvilken konsekvens, det vil få for vores liv eller situation.

Vi kan have en tilbøjelighed til at isolere os, eksempelvis i vores hjem, hvilket kan skyldes, at vi i fortiden var mere sårbare i denne tilstand og derfor havde brug for beskyttelse og sikkerhed fra den gruppe, man tilhørte.

Tristhed er også den følelse, vi lettest undertrykker, og som vi først får adgang til, når vi er i sikkerhed og i trygge rammer hos vores ”stamme”. Det meget karakteristiske eksempel er barnet, der kommer hjem fra skole og bryder grædende sammen i det øjeblik, mor kommer.

Universel trigger: At miste noget/nogen vi har kær eller forestillingen om det.

Følelsens funktion: Kalder på hjælp, trække sig tilbage og komme sig.

Overraskelse
Overraskelse er den følelse, der er af kortest varighed, da den hurtigt ændres til den følelse, vi skal bruge, til at reagere på det, vi blev overrasket over. I overraskelse bliver synsfeltet større, så lyset får bedre mulighed for at ramme nethinden. Det sikrer, at vi får bedre adgang til den information, der er til rådighed i forhold til det, der overraskede os og derefter hjælper os til at vurdere, hvordan vi skal reagere på det.

Det diskuteres stadig om overraskelse er en følelse, da den er af ekstremt kort varighed og derefter ændres til noget andet. De studier Paul Ekman lavede, var heller ikke entydige, da mange havde svært ved at kende forskel på frygt og overraskelse.

Overraskelse er ikke det samme som forskrækkelse. Forskrækkelse skaber det modsatte udtryk af overraskelse – øjnene knibes i, brynene trækkes ned og læberne trækkes ud til siden. Forskrækkelse er en fysisk reaktion/refleks og ikke en følelse. Du kan ikke blive overrasket over noget, du er forberedt på – du kan godt blive forskrækket, selv om du eksempelvis er forberedt på et højt brag.

Universel trigger: Pludselige og uventede bevægelser

Følelsens funktion: At gøre os opmærksom og skærpe vores fokus.

Frygt
Frygt har til formål at beskytte os. Vi kan opleve frygt som en pludselig opstået følelse på en trussel eller som en bekymring i forbindelse med. noget forestående. Frygten for noget forestående øger årvågenhed og muskelspænding. Blodet strømmer til benene, så vi er klar til at flygte. Blodet løber fra hovedet, og vi kan have en følelse af, at blodet isner, hvilket kan medvirke til, at vi stivner et øjeblik for at afgøre, om vi skal gemme os eller flygte (kamp ligger i vrede og kan være den følelse, der opstår efter frygt for at kunne forsvare os).

Vi oplever den største frygt, når vi intet kan stille op. Når vi står i situationer, hvor vi har mulighed for handle på det, der sker, opleves frygten ikke i lige så høj grad – selv i meget farefulde situationer.

Følelsens funktion: Undgå eller reducere risiko for fysisk/psykisk skade

Universel trigger: Trussel og/eller risiko for fysisk/psykisk skade/smerte

Foragt
Foragt er følelsen af at føle os overlegen i forhold til andre, og vi ser ned på den person, følelsen er rettet imod. Den er udelukkende knyttet til mennesker og menneskers handlinger og adfærd.

Foragt kræver, at vi har evnen til at sammenligne os med andre. Derfor er det også den følelse, vi ser senest i et barns udvikling, da de skal være modne nok (ca. fra 2-4 år) til at lave disse sammenligninger. Derfor er der også mange steder, man kun taler om 6 grundfølelser – foragt er en nyere opdagelse.

Foragt kan også kombineres med et smil, men det betyder ikke altid, personen føler foragt. Hvis man eksempelvis har hele eller delvise ansigtslammelser, kan der opstå et permanent foragt-smil, uden det er en repræsentation af følelsen.

Det kan opstå, når vi skjuler noget for andre, (ikke nødvendigvis løgn), men eksempelvis når vi sidder inde med viden, andre ikke har, og vi derigennem føler os overlegne.

Følelsens funktion: Hævde egen overlegenhed.

Universel trigger: Umoralsk adfærd/handling (knyttet til egen og/eller kulturel norm)

Glæde
Under glæde hører en række andre positive følelser. Glæde er samtidig én af de følelser, der er forsket mindst i. De fleste forskere har i højere grad studeret de følelser, som vækker ubehag, og som kan være potentielt farlige for os.

Under glæde hører også smilet. Den franske neurolog Guillaume Duchenne fandt, i midten af det 19. århundrede, ud af, at der fandtes to former for smil: Et ægte glædessmil og et ”falsk” smil. Derfor kalder man i dag det ægte smil for Duchenne smilet og det falske smil for Pan Am smilet. Forskere har i dag fundet mere end 50 forskellige former for smil, og kun ét af dem er et ægte glædessmil.

Jo bedre du er til at skabe positive følelser på eksempelvis et møde, jo større er muligheden for at ”kunden” får en positiv oplevelse af dig, dit firma, dit produkt osv.

Universel trigger: Velbehag (pleasure) og nydelse knyttet til de 5 sanser.

Følelsens funktion: At vise vi er venligt stemt og ikke en trussel.