Nogle af de udsagn jeg støder på er:

• Sådan har jeg det SLET ikke mere!
• Sådan var jeg måske en gang, men det har jeg arbejdet med, så det er jeg ikke mere!
• Jeg har arbejdet xx antal år med mig selv, så det der kan jeg slet ikke kende!
• Måske jeg bare ligger på så højt udviklingsniveau, at jeg har udviklet mig ud af typen.

Når der er sider i os selv, vi har behov for at forsvare,  når vi bruger tidligere personlig udvikling som en undskyldning for ikke at genbesøge gamle problematikker, kan det gøre det rigtig svært for nogle at finde sin enneagramtype (eller udvikle sig i det hele taget).

Det er helt forståligt og menneskeligt og det kan der være flere årsager til:

• Det er simpelthen for smertefuldt at overveje, om man stadig er det, man har brugt år på at arbejde sig væk fra.
• Det kan være skamfuldt at opdage, at det stykke arbejde, man allerede har lavet, måske ikke har rykket helt så meget, som man har gået og håbet på og bildt sig selv ind.
• Det kan være, at vi har fået så meget negativ feedback på vores Enneagramtype, at vi har brugt år på at oparbejde så stærk en persona, at vi ikke længere kan kende forskel på ”maske” og grundmønster.

En af faldgruberne ved at arbejde med personlig udvikling er, når vi tror, at formålet er at fjerne noget eller arbejde os væk fra noget. Det kommer nemlig meget hurtigt til at spænde ben for vores udvikling, fordi vi har så travlt med at søge efter lyset, at vi ikke tør se skyggen i øjnene. Det forsvinder skyggen dog ikke af – desværre.

Vi oparbejdet i stedet en ”oplyst persona”, en persona som ikke kan blive coachet, som ikke kan deltage på kurser og uddannelser, fordi man allerede ved det hele og allerede har arbejdet med det hele, og man i øvrigt føler sig langt mere bevidst, udviklet eller nærværende end de andre på kurset.

Derfor er det store spørgsmål, hvordan vi kan anvende den viden, vi tilegner os …?

Du kan arbejde med personlig udvikling på 3 niveauer:

Du forstår det

• På dette niveau forstår du det godt. Det giver mening, du kan se det, du er bevidst om det. Hvis du går i stå her, kan dit mønster blive en undskyldning. En insisteren på, at “sådan er jeg”, eller “sådan er jeg i hvert fald IKKE mere”. En insisteren på, at de andre da også må udvikle sig, hvis jeg skal orke at være sammen med dem.

Du har indsigt i det

• Her forstår du det på et endnu dybere plan. Du ser igennem dit eget selvbedrag og kan godt se, når mønstret stikker af med dig. Du tager ansvar og oplever en ny ydmyghed i forhold til den viden, du før kun forstod.

Du integrerer det

• Her bliver den viden, du har, en del af dig. Du ser igennem selvbedraget, du er ikke længere bange for eller skamfuld over sider i dig selv – heller ikke dem du ikke er stolt af. Du har ikke flere undskyldninger. Du vedkender dig det, der ikke er konstruktivt og tager ansvar. Du kan se dine skyggesider, uden nødvendigvis at udleve dem ukontrolleret, og du er det meste af tiden balanceret i forhold til alle de sider du rummer.

Mange gange sidder vi fast i vores udvikling, fordi vi tror, at det at forstå noget er det samme som at have integreret det. Personlig udvikling kan være hårdt, og en god rettesnor kan være: Bliver du vred, irriteret eller går i forsvar, når nogen udfordrer dig på sider, du har arbejdet med, så er der muligvis en bid vej at gå endnu. Det samme gælder i øvrigt, hvis du ofte bliver udfordret af andres manglende selvindsigt, vurderer andre til at ligge på lavere niveau end dig, eller hvis du ofte møder mennesker, som irriterer dig eller aktiverer dig.

Vær kærlig og forstående overfor dig selv (og andre). Lad den indre kritiker larme løs, når den bliver frustreret over at du “ikke er kommet længere”. Det er ok – det er en proces. Der er ikke noget i dig der er forkert, som skal fikses eller fjernes – det skal nogle gange bare bringes i en bedre balance.