Kropssprog og de 4 K’er i kalibrering

For at kunne lave så præcis en aflæsning som muligt, må du først nulstille dine erfaringer og finindstille dit sanseapparat. Derfor kalder man også den form for observation, vi bruger i forbindelse med aflæsning af kropssprog, for kalibrering, som netop betyder finindstilling eller nulstilling af et måleapparat. Du skal altså finde en så neutral og ikke-vurderende tilstand som muligt at observere fra. Når vi forsøger at aflæse kropssprog uden at gøre dette, risikerer vi at vores holdninger og forudindtagethed, farver det vi ser, fordi vi leder efter at få ret i vores holdning til det menneske vi aflæser.

Det betyder, at du skal lægge mærke til:

• Detaljerne (de bitte små muskeltrækninger og bevægelser)
• Helheden (undgå at fokusere på kun ét område af kroppen. Mange er eksempelvis primært opmærksomme på ansigtet – husk også resten af kroppen)
• Sammenhænge (er der sammenhæng i bevægelser, ansigtsmimik, tonefald og det, som bliver sagt)
• Uoverensstemmelser (er der uoverensstemmelser mellem det, der bliver sagt og vist eller det, der tidligere er blevet sagt og vist)
• Afvigelser (er der afvigelser fra normen eller pludselige ændringer i situationen)

At blive god til at observere kropssprog vil ikke kun hjælpe dig til at blive opmærksom på andre menneskers signaler, men vil også gøre dig opmærksom på, om du selv er i overensstemmelse med de signaler, du sender til din omverden. Brug derfor også gerne ovenstående i forhold til dig selv. Er du i overensstemmelse med det, du siger, udtrykker du det, du gerne vil udtrykke? Er der sammenhæng mellem det, du siger og det, du føler? Osv.

Vurdering eller sansebaseret observation

Vurderinger forekommer når vi tillægger det, vi ser en betydning eller tolkning. Det kan eksempelvis være til et møde med en kollega, hvor du efterfølgende tænker: Hun så godt nok træt ud i dag, og hun virkede også irriteret”. Dette er en vurdering. Du har ubevidst aflæst noget, som du har tolket som træt og irriteret.

Sansebaseret ville oplevelsen have været baseret på det, du rent faktisk ser og hører. Det kunne lyde i retning af det her: Hun var mørkere under øjnene, end hun plejer, hun sukkede meget, hun talte med monotont tonefald, hun pressede læberne sammen, der var begrænset øjenkontakt.

Da der kan være flere måder at tolke kropssprog på, og den samme gestus kan have forskellige betydninger, kan du her finde nogle retningslinjer for, hvad du også skal være opmærksom på, når du aflæser kropssprog. Der er fire grundlæggende regler, som til enhver tid er vigtige at have for øje:

1. Klynger

Én af de mest typiske fejl, vi kan begå, når vi studerer kropssprog, er at tolke på en enkelt gestus, uden at se på hvilken sammenhæng den bliver vist i. Det kan eksempelvis have flere forskellige betydninger, når vi lægger armene over kors. Det kan betyde, at vi er forsvarsberedte, det kan betyde vi er uenige, trodsige, usikre, utrygge, eller at vi reflekterer over noget, som er blevet sagt. Tolkningen afhænger af hvilke gestus, der forekommer samtidig, og om de er i overensstemmelse eller modsigende.

Kropssproglige-signaler kan, ligesom ord, have flere forskellige betydninger afhængig af, hvilken sammenhæng og kontekst de bliver brugt i. Den observante iagttager er derfor i stand til at læse ”kropssproglige sætninger” og sammenholde dem med de verbale sætninger.

En klynge kunne eksempelvis være at kigge på ansigtsudtrykket, sammenholdt med føddernes placering, sammenholdt med den tone, ordene bliver sagt med.

En kropssproglig klynge skal, ligesom en verbal sætning, indeholde flere ”ord”, inden de enkelte elementer kan samles til en helhed, som kan tolkes. Kropssproget er dog ikke nok i sig selv. De kropssproglige klynger skal sammenholdes med det, der siges, og den kontekst det siges i for at få den mest nøjagtige tolkning.

2. Kongruens

Når en persons klynger er i overensstemmelse med det, der bliver sagt, er personen kongruent. Når der er uoverensstemmelse mellem krop og ord, er personen inkongruent.

Du har måske oplevet at stille et spørgsmål til en person, som siger ja og ryster på hovedet samtidig. Her er der en umiddelbar uoverensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det, du ser. Derfor er det, i studiet af kropssprog, meget vigtigt at se efter om det, du hører stemmer med det, du ser og omvendt.

Inkongruens kan blandt andet opstå, når vi føles os usikre, når vi lyver, når vi oplever indre konflikt, når vi er i tvivl, og når vi forsøger at skjule noget (både information og følelser).

Dog handler inkongruens ikke altid om noget, der foregår inde i personen. Det kan også skyldes den kontekst, personen befinder sig i. Husk derfor altid at spørge ekstra ind, når du ser inkongruens for at afdække, hvad det handler om.

3: Kontekst

Det er vigtigt, at alle gestus ses i den kontekst, de optræder i. Hvis nogen for eksempel sidder med korslagte arme og ben, med hagen trukket ned mod brystet, i 10 graders frost, er det med stor sandsynlighed fordi personen fryser, og ikke fordi personen er lukket eller forsvarsberedt. I andre sammenhænge kan det betyde, at personen er lukket over for dig, din idé eller måske et produkt, du ønsker at sælge, men det kan også betyde, at personen er usikker, forsøger at “beskytte” sig, eller er eftertænksom.

Noget andet, der kan have stor indflydelse på vores kropssprog, er:

• Tøj
  • Tøj, der strammer, kan hæmme bevægelsesfriheden
  • Kvinder i kort nederdel vil måske have en tilbøjelighed til i højere grad at lægge benene over kors, end de ellers ville gøre

• Profession
  • Eksempelvis militærfolk og politibetjente kan opleve en ændring i kropssprog når de har været i jobbet et stykke tid

• Fritidsaktiviteter/sport
  • Forskellige sportsgrene kan ændre vores måde at bevæge os på. Eksempelvis gymnaster og balletdansere kan bevæge sig anderledes.

• Den generelle fysiske tilstand
  • Fysiske smerter, gigt, muskelmasse, kondi, smidighed osv. kan også påvirke og have indflydelse på din bevægelsesfrihed og dit kropssprog

• Alder
  • Rynker og muskeltonus nedsættes med alderen, og derfor kan ældre være svære at læse, fordi ansigtet ”sidder fast” i et bestemt udtryk. Botox, som fjerner/mindsker rynker ved helt eller delvist at lamme musklerne i ansigtet, kan også opleves som inkongruens og skabe udfordringer i aflæsningen. Dette kan også være tilfældet ved ansigtslammelser.

4: Kultur

Det er vigtigt at have for øje, at kropssprog også har kulturelle forskelle. Udover at forskellige former for gestus kan have forskellig betydning, kan kulturen også have indflydelse på vores kropssprog.

I Italien bruger man eksempelvis meget armene til at gestikulere med, men i Japan anses det for uhøfligt. I vesten giver vi hinanden hånden, når vi hilser, i Frankrig bruger man kindkys, og i den østlige del af Asien bukker man for hinanden. I Vesten anses det for uhøfligt, når der ikke er god øjenkontakt, i Asien anses det for uhøfligt med for megen øjenkontakt.

Derfor er det vigtigt også at være opmærksom på, hvordan kulturen præger det menneske, du observerer. Husk at det også kan præge et menneske at være udstationeret. Derfor er det ikke altid nok at vide, at personen eksempelvis er dansker, hvis personen har været udstationeret eller boet i udlandet i en længere årerække eller er gift med én fra en anden kultur.

Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at aflæse kropssprog? Tjek hvornår jeg holder næste workshop om kropssprog her.